Endometriose

19

ENDOMETRIOSE

SYMPTOMER

Ved endometriose sidder der livmodervæv uden for livmoderen, og det giver ofte smerter ved menstruation og ved samleje. Yngre kvinder kan have sværere ved at blive gravide. På længere sigt kan der dannes arvæv, som kan udvikle sig til cyster. Nogle kvinder oplever ingen gener og kan gå med endometriose i mange år uden at opdage det.

HOS LÆGEN

Endometriose kan kun diagnosticeres med sikkerhed ved hjælp af en kikkertundersøgelse, som foretages under fuld narkose. Ofte vil man samtidig tage vævsprøver. Det er ikke uden risiko at blive lagt i narkose, derfor vil dette ofte være sidste løsning. Symptomer sammenholdt med en ultralydscanning kan også give indikationer på, om der tale om endometriose.

Den behandling kvinder får tilbudt ved endometriose er smertestillende medicin, hormoner som fx p-piller eller hormonspiral til at kontrollere blødningerne og dermed mindske smerter ifm. menstruation. Man kan også blive tilbudt GnRH-agonister, som standser æggestokkenes hormonproduktion, og man bliver dermed sat i kunstig overgangsalder. I alvorlige tilfælde tilbydes operation, bl.a. hvis der er cyster eller smertefulde sammenvoksninger.

SÅDAN HJÆLPER VI

Livmoderslimhinden er østrogenfølsom. I første halvdel af cyklus stiger østradiol niveauet for at få livmoderslimhinden til at vokse sig tyk, så den kan tage imod et befrugtet æg efter ægløsningen. Hvis ægløsningen ikke finder sted afstødes livmoderslimhinden og kvinden får menstruation. Livmoderslimhinden stimuleres og vokser altså, når østradiolet stiger. Det samme gælder det væv, som vokser uden for livmoderen.

Progesteron fungerer som bremsen på speederen for en række hormoner, bl.a. østradiol. Mange kvinder mangler progesteron, bl.a. pga manglende ægløsning, stress eller fremmedøstrogener, som forstyrrer hormonbalancen.

Vi retter op på den hormonelle ubalance, som er årsagen til endometriose, og det gør vi bl.a. med bio-identisk progesteron - dog altid på baggrund af en hormontest. En hormontest kan nemlig også sige lidt om baggrunden for progesteronmangel, så vi ikke bare erstatter p-pillen med progesteron, men også får en bedre forståelse af årsagen.

KOM HURTIGT I GANG

En behandling hos os starter altid med en hormontest.

Det kan tage lidt tid før man kan tage sin hormontest, da den skal tages på bestemt dag i cyklus, hvis du stadig menstruerer (læs mere om hormontesten).

Men allerede i dag kan du begynde at rydde op i dine hormoner.
Ryd op i fremmedøstrogener og tungmetaller
Spis dig til en bedre hormonbalance
Stress af og giv din hormonbalance ro.